Det er med stor glæde og stolthed vi kan fortælle, at fur.apps pr. 1. juni 2018 overgår til...
Sæsonstart
Om
’Sæsonstart’ gør det nemt at registrere både avlsdyr og hvalpe til fortsat avl i FurFarm.
Data kan enten indtastes direkte i appen eller du kan bruge stregkoder for at lette indtastningsarbejdet.
Generelt
Under generelt kan du se relevante oplysninger om farmen. Det er altid en god ide at kontrollere disse inden du begynder at registrere dyr.
Bemærk at farmoplysningerne kun er tilgængelig i forbindelse med opstart af appen og efterfølgende vil blive skjult.
Registrering
Ved siden af overskriften ’Registrering’ vil det samlede antal indtastede dyr blive vist.
Følgende informationer kan/skal indtastes i Sæsonstart:
Avlsnummer skal enten indtastes eller scannes.
Køn skal indtastes, hvis dyret er en hvalp.
Lokation skal indtastes eller scannes.
Vægt indtastes som gram i intervallet 700-6500 g (eks. 3200 – det sidste 0 må ikke undlades).
Kvalitet indtastes som tal mellem 1-9, hvor 9 er bedst.
Tryk <Tilføj dyr> for at registrere dyret.
Hvis du efterfølgende ønsker at rette et allerede indtastet dyr, skal du blot taste eller scanne nummeret igen. Du får herefter mulighed for at se de indtastede data og eventuel foretage rettelser. Du skal herefter trykke på <Opdater dyr>.
Hvis du ønsker at slette det indtastede dyr, kan du trykke på <Slet dyr>.
Opsamlede data
Listen under opsamlede data viser de seneste indtastninger. Bemærk at det samlede antal indtastede dyr vises i parentes ud for overskriften ’Opsamlede data’.
Når du er færdig med at registrere kan du sende dine data til os ved at trykke på Send.
Alle de indtastede dyr markeres automatisk med et indtastningsnummer fra 1 til ?. Vi anbefaler dog at du altid indtaster dyrets lokation, så kortene kan blive printet i den rækkefølge.
Hvis du foretager registrering hen over flere dage, kan det være en god ide, at sende data til os løbende for at have en backup af de indtastede data.
Opsætning
Under opsætning er det muligt at tilpasse appen, så kun relevante felter vises. Herved sikres en hurtigere dataopsamling.
Hvis du ønsker at burnumre automatisk skal tælles op, skal du sætte hak i feltet <Auto hal/bur>. I feltet <Bur tæl> kan du angive hvor meget burnummeret skal optælles, hver gang du tilføjer et dyr. Bemærk at du kan angive minus, hvis du ønsker at burnumre skal tælle nedad (eksempelvis -2)
Øvrige felter til- og fravælges ved at sætte eller fjerne hak i felterne.
I nedenstående felter kan følgende informationer indtastes:
A er valgfrit felt og anvendes til tal mellem 1-9, hvor 9 er bedst.
B og C er valgfrie felter og kan anvendes til en kombination af 8 bogstaver og tal. Det er dog på nuværende tidspunkt kun de 4 første, der bliver vist på kortene.
Det kan være en god ide at anvende eksempelvis B-feltet til avlshanner og C-feltet til avlshunner, da disse kan kopieres til hvalpekortene i forbindelse med Reproduktion.
Kommer snart...
Vi arbejder i øjeblikket hårdt på at færdiggøre en række undervisningsvideoer til hver app, så du selv kan se, hvordan de enkelte apps virker... Glæd dig! :-)
Version 1.10 - Engelsk version klar
version 1.09 - Brug af ikoner til valg af køn
Version 1.08 - Tjek ved indtastning af vægt (skal være minimum 700g)
Version 1.07 - Mulighed for at låse felterne køn, linje og gruppe
Version 1.06 - Nemmere registrering af gamle avlsdyrs positioner
Version 1.05 - Samtidig håndtering af avlsdyr og hvalpe ifm. sæsonstart
Version 1.04 - Karakterskala ændret til 1-9. Bedre automatiske hop mellem felter.
Version 1.03 - Mulighed for at køre uden check på avlsnumre
Version 1.00 - Produktionsklar version
– FurApps er en del af Kopenhagen Fur